Lyt, leg, lær!
Børn elsker at bevæge sig til musik - de kan simpelthen ikke lade være! I arbejdet med børn fra 3-6 år anvender jeg både almen kendte rytmik- og sanglege så vel som musikterapeutiske materialer målrettet børn med hørenedsættelse og/eller særlige behov. Alle har glæde af den musikalske ramme, der motiverer og fastholder børnene i det lydlige univers og bruger historiefortællingen som løftestang til stimulere sprog, leg og kommunikation.
En musikalsk rejse gennem regnskoven er historien om aben Buddy, der gerne vil være med i et band. På sin vej gennem regnskoven udforsker og afprøver han forskellige instrumenters lyde i jagten på det helt rigtige instrument til ham. Han møder mange af regnskovens dyr, der spiller på forskellige instrumenter med hver deres tilhørende sang. Buddy elsker at spille på instrumenterne, men ender til slut med at opdage sin egen stemme og tilslutte sig dyrenes band som forsanger.
En musikalsk rejse gennem regnskoven
En musikalsk rejse gennem regnskoven er et musikterapeutisk materiale udviklet specifikt til børn med hørenedsættelse i alderen 2,5-6 år. Det er oversat til dansk fra det engelske A Musical Journey Through the Rainforest. Materialet er udviklet i 2009 af musikterapeuterne Christine Rocca og Cathy Bowker i samarbejde med audiologopæderne Sandra Driver og Emma Stark fra Guy’s and St. Thomas NHS Foundation Trust, Døveskolen Mary Hare og firmaet Advanced Bionics, der producerer cochlea implantater (CI).
Materialet er udgivet og bearbejdet til dansk i 2023 af Materialecentret i samarbejde med Advanced Bionics og Mathilde Lumbye Orry. Det kan bestilles hos matcen.dk eller rekvireres gennem PPR eller dit CI-center.
Gratis app
Hent app’en ”En musikalsk rejse” gratis i AppStore eller Google Play og få adgang til dyrenes lyde og musiknumre.
Workshops i "En musikalsk rejse gennem regnskoven" for talehørekonsulenter: